Hos Under Mit Hjerte tilbyder jeg en tidlig gennemscanning i uge 16+0 – 18+6, inden den mere detaljerede misdannelsesscanning, som typisk ligger i uge 19+0 – 21+6.
Barnets udvikling
Scanningen giver en tidlig og grundig vurdering af barnets udvikling, trivsel og vækst. Jeg ser på barnets organer, bevægelser og de strukturer, der allerede på dette tidspunkt kan vurderes.
Barnets køn
Hvis I ønsker det, er der mulighed for at se barnets køn.
Udvendig ultralyd
Barnet ses ved en udvendig scanning på maven.
Varighed
Der afsættes god tid til undersøgelsen, i alt ca. 40 minutter, så der er plads til både nærvær, spørgsmål og små pauser undervejs.
Barnets udvikling og organer
Til undersøgelsen vurderes blandt andet hjertet, hjernen, nyrerne, blæren og maven samt barnets ansigt, rygsøjle og øvrige strukturer.
Barnets bevægelser og trivsel
Jeg ser på barnets bevægelser, vækst og generelle trivsel for at sikre, at udviklingen følger graviditetens forventede forløb.
Moderkage (placenta) og fostervand
Jeg vurderer moderkagens placering og mængden af fostervand som en del af den samlede undersøgelse.
Den tidlige gennemscanning anbefales fra uge 16+0 til 18+6.
Scanningen kan være relevant for jer, der:
For mange giver scanningen ro i maven og en følelse af at komme lidt tættere på det lille menneske, der er på vej.
Hos Under Mit Hjerte er det vigtigt, at I føler jer mødt, godt taget hånd om og i trygge hænder gennem hele oplevelsen.
Jeg ved, at en scanning ikke kun handler om billeder og målinger, men også om følelser, forventninger og ønsket om tryghed undervejs i graviditeten. Derfor gør jeg mig umage for at skabe et roligt rum med tid og nærvær omkring jer.